Terapi for unge

I dag er der – desværre – mange unge, som mistrives i en periode af deres ungdomsliv. Derfor er der også en stor del unge, som overvejer at starte et forløb hos en psykolog, og/eller en stor del forældre/pårørende, som overvejer et psykologforløb til en ung. Statistikker siger, at hver tredje unge pige og hver femte unge dreng går eller har gået til psykolog (tal fra 2013), så derfor er du ikke alene, hvis du er ung eller pårørende til en ung og læser dette, fordi du/I overvejer et psykologforløb.

Når unge mistrives kan det have mange forskellige overskrifter. Det kan fx dreje sig om ikke at føle sig ’god nok’, om at opleve depression, tristhed og/eller meningsløshed, om angst i forskellige afskygninger, om at have det svært i det sociale på skolen eller på uddannelsen, om decideret mobning, om stress over at skulle nå, præstere og følge med i et hektisk og krævende ungdomsliv, om sorg, om spiseforstyrrelser og selvskade m.m. Jeg har gennem en årrække samarbejdet med unge om at håndtere og komme fri af disse forskellige problemstillinger, idet jeg har specialiseret mig i samtaler og terapi for unge mellem 14 og 25 år

I mine samtaler med unge kommer vi som en del af vores arbejde jævnligt omkring den tematik, at mange unge idag oplever nogle særlige krav, forventninger og et stort pres – fra omgivelserne og fra sig selv. Det kan fx være krav og forventninger til at klare sig rigtigt godt i skolen eller på uddannelsen, at skulle være særligt skarp og sjov, at skulle være særligt udadvendt, social og ”på”, at skulle leve op til særlige krops- og udseendesmæssige idealer og at skulle vide hvad man vil med sit liv og have styr på det hele. Mange unge beskriver, hvordan de desuden – bl.a. via de sociale medier som instagram, facebook, snapchat og twitter – kommer til at sammenligne sig med andre og måle sig i forhold til eksempelvis hvem der er smukkest, bedst, sjovest, mest intelligent, mest spændende og interessant og hvem der har mest styr på sit liv. Og midt i disse krav, forventninger og sammenligninger kan det blive rigtigt svært at tro på sig selv og på at ’jeg er god nok’, og det kan desuden være svært at finde frem til sin egen måde at leve sit liv på og holde fast i dette. En del unge beskriver også, at disse krav, forventninger og sammenligninger kan bidrage til følelser af utilstrækkelighed og tvivl, selvværdsproblemer, stress, depressive symptomer, spiseforstyrrelser og angst, og at denne ”ungdomskultur” i dag således ofte bærer en del af ansvaret for, at de mistrives. Derfor samarbejder jeg i dag jævnligt med de unge om at komme fri af høje krav, forventninger og sammenligninger og komme i retning af at finde frem til den måde, som den unge gerne vil leve sit liv på og holde fast i dette. Hvis du som ung starter i et samtaleforløb hos mig, vil vi inddrage denne ”ungdomskultur” og dens effekter i det omfang, det passer til det, du som ung står i og oplever.

I mine samtaler vægter jeg højt, at dem jeg taler med føler sig taget alvorligt og oplever, at jeg behandler alt det som bliver sagt med stor fortrolighed, seriøsitet og ydmyghed. Dette gælder i mindst lige så høj grad i mine samtaler med unge som i mine samtaler med voksne. Jeg tror på, at det er rigtigt vigtigt, at man som ung bliver taget alvorligt for det, man oplever og beskriver – helt på lige fod med voksne. I samtaler med mig vil du som ung ikke opleve, at jeg sætter en diagnose på dig, eller begynder at belære dig om, hvordan du skal leve dit liv. Jeg tror på, at alle de unge, jeg taler med, gennem samtalen kan finde frem til, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan det kan være godt at handle nu og i fremtiden. Min hjælp vil derfor i høj grad bestå i at hjælpe dig med til at finde frem til denne viden. Det betyder også, at hvis jeg tilbyder mine erfaringer og idéer (fx i forhold til at forstå og håndtere de problemstillinger, tematikker og udfordringer, du beskriver), vil jeg holde fast i, at du ved bedst, om det er gode ideer og brugbare erfaringer for dig.

Individuel terapi – eller skal jeg have nogen med?

Nogle unge går i individuel terapi, nogle har en forælder (eller begge), en kæreste eller en ven med til opstarten, ad hoc eller fast gennem hele forløbet. Dette afhænger af flere faktorer. Bl.a. hvilken problemstilling du kommer med samt om de måder at forstå og håndtere problemstilingen, som vi sammen når frem til i terapien, kan være hjælpsomme at dele med andre. Derudover afhænger det også af, hvad du er mest tryg ved. Derfor vurderer du og jeg løbende sammen, hvorvidt det er mest hjælpsomt med individuelle samtaler eller et forløb med deltagelse af andre undervejs.

Vi vil også løbende tale sammen om hvorvidt og evt. hvordan dine forældre, andre familiemedlemmer eller venner skal inddrages i, hvad vi arbejder med. Mange gange kan det være vigtigt, at andre nære inddrages eller orienteres omkring et terapeutisk forløb, så de kan hjælpe til og bakke bedst muligt op.